Kong Sauls datters værdighed og stolthed blev kvalt, da kong David lagde sine kongeklæder til side, og sit kongelige scepter, og klædte sig i enkle linnedklæder vævet af præsterne. Hun mente at han var til stor vanære for sig selv og for Israels folk. Men Gud ærede David for hele Israels øjne, ved at lade sin Ånd blive over ham. David ydmygede sig selv, men Gud ophøjede ham. Han sang på en inspireret måde, spillede på harpe, udfærdigede den mest fortryllende musik. I en lille grad mærkede han al den hellige glæde, som de hellige vil erfare ved Guds røst, når deres fangenskab vendes, og Gud gør en fredspagt med alle som har holdt hans bud.