I begyndelsen kunne englene ikke glæde sig derved, thi deres fyrste skjulte intet, men åbnede frelsens plan for dem. Jesus (46) fortalte dem at han ville stå imellem faderens vrede og det syndige menneske, at han ville bære overtrædelse og forhånelse, og kun få ville modtage ham som Guds søn. Næsten alle ville hade og forkaste ham. Han ville forlade sin herlighed i himmelen, fremstå på jorden som et menneske, gennem sin egen erfaring blive bekendt med de forskellige fristelser som mennesket er udsat for, så at han kunne forstå at komme dem til hjælp som ville blive fristede; og at han til sidst, efter at have fuldendt sin mission som lærer, ville blive overgivet i menneskenes hænder for at udholde næsten al den grusomhed og lidelse som Satan og hans englene kunne ophidse ugudelige mennesker til at påføre ham; at han skulle dø den grusomste død, og hænges op mellem himmelen og jorden som er ugudelig forbryder; at han måtte udholde forfærdelige dødssmerter, hvilke ikke engang englene kunne tåle at beskue, men måtte tilhylle deres ansigter fra det forfærdelige syn. Han ville ikke alene lindre bitre smerter på legemet, men åndelige dødssmerter med hvilke legemlige lidelser på ingen måde kunne sammenlignes. Hele verdens syndebyrde ville blive lagt på ham. Han fortalte dem at han skulle dø, og opstå igen den tredje dag, og skulle opstige til faderen for at være en talsmand for vildfarne syndige mennesker.