Da fyldes himmelen med glæde, uudsigelig glæde; og den himmelske hær sang lovsange til Guds ære. De slog på deres harper og sang en tone højere end før, for Guds store barmhjertighed og nedladenhed idet han hengav sin elskelige søn til at dø for en oprørsk slægt. Pris og tilbedelse opsteg for Jesu selvfornægtelse og offer; at han var villig til at forlade Faderens skød, og vælge et liv fuldt af lidelse og smerte, og dø en foragtelig død for at give sit liv for andre.