Satan blev vist mig som han var da han var en lykkelig, ophøjet engel. Derpå blev han vist mig som han nu er. Han besidder endnu en kongelig skikkelse. Hans ansigtstræk er adelige; thi han er en falden engel. Men udtrykket i hans åsyn er fuldt af ængstelse, og sorg, utilfredshed, ondskab, had, skadefryd, bedrag (49) og ethvert onde. Jeg betragtede især hans pande, som engang var så ædel. Den begyndte fra øjnene at helle tilbage. Jeg så at han havde nedværdiget sig selv så længe at enhver god egenskab var fordærvet, og alle onde karaktertræk var udviklede. Hans øjne var listige og snu og viste stor skarpsindighed. Hans legemsbygning var stor, men kødet hang løseligt omkring hans hænder og ansigt. Da jeg så ham hvilede han sin hage på den venstre hånd. Han syntes at være i dybe tanker. Der var et smil på hans ansigt, som fik mig til at skælve, det var så fuldt af ondskab og djævelsk listighed. Dette er et smil han bruger lige før han stikker sit bytte; og når han gør sin snare fast omkring et offer bliver hans smil forfærdeligt.