Enok var en hellig mand. Han kendte Gud af et rent hjerte. Han så menneskeslægtens fordærvelse og skilte sig fra Kains afkom, samt irettesatte dem for deres store ugudelighed. Der var nogle på jorden som bekendte Guds navn, og frygtede og tilbad ham. Men den retfærdige Enok var så bedrøvet over de onde menneskers tiltagende ugudelighed at han ikke ville gå iblandt dem daglig, (61) af frygt for at han skulle blive påvirket af deres vantro og at han ikke altid i sine tanker skulle se op til Gud med den hellige ærefrygt som hans ophøjede karakter krævede. Hans sjæl plagedes ved daglig at være vidne til hvorledes de undertrådte Guds autoritet. Han valgte at leve adskilt fra dem, og anvendte meget af sin tid i ensomhed, som han indviede til betragtning og bøn. han ventede for Gud, og bad om at lære at kende hans vilje mere fuldkomment, for at han kunne udføre det Gud samtalede med Enok gennem sine engle, og gav ham guddommelig undervisning. Han gjorde ham bekendt med at han ville ikke altid bære over med menneskene i deres oprør – at hans hensigt var at ødelægge den syndige slægt ved at bringe en vandflod over jorden.