Enok fortalte trolig til folket alt hvad Gud havde åbenbaret for ham ved profetiens ånd. Nogle troede hans ord, og vendte om fra deres ugudelighed til at frygte og tjene Gud. Sådanne opsøgte ofte Enok på hans ensomme steder, og han underviste dem og bad for dem at Gud ville give dem kundskab om sin vilje. Til sidst valgte han bestemte tider til ensomhed og ville ikke tilstede folket at finde sig, thi de afbrød hans hellige betragtninger og samtale med Gud. han unddrog sig ikke til enhver tid fra deres selskab som elskede ham og lyttede til hans visdoms ord; ej heller adskilte han sig helt fra de ugudelige. Han mødte med de gode og onde til disse tider, og arbejde på at vende de ugudelige fra deres onde veje, og undervise dem om Guds kundskab og frygt. Han lærte dem som havde kundskab om Gud at kende ham mere fuldkommen. Han blev hos dem så længe han kunne gavne dem ved sin gudfrygtige samtale og sit hellige eksempel. Derefter unddrog han sig fra alt selskab – fra de retfærdige, fra spottere og afgudsdyrkere, for at være i enerum; thi han hungrede og tørstede efter samfund med Gud, og den guddommelige kundskab som han alene kunne give ham.