(90) "De skjulte ting er for Herren vor Gud; men de åbenbarede er for os og vore børn evindelig, at vi skal gøre alle denne lovs ord." 5. Mos. 29,29. Mænd som bekender sig til at være Guds tjenere opløftede sin stemme imod at ransage profetierne, og fortælle folket at profetierne er dunkle, især Daniels og Johannes profetier, og vi kunne ikke forstå dem. Nogle af disse samme mænd, som er imod at profetierne skulle ransages fordi de er dunkle, modtage med begærlighed naturforskeres formodninger, som strider imod den mosaiske historie. Men dersom Guds åbenbarede vilje er så vanskelig at forstå, så burde menneskene visselig ikke bygge deres tro alene på formodninger i med hensyn til det som han ikke har åbenbaret. Guds veje er ikke vore veje, ej heller er hans tanker som vore tanker. Menneskelig videnskab kan aldrig forklare hans underfulde gerninger. Gud styrede det således at mennesker, dyr og træer, mange gange større end de som nu er på jorden, og andre ting, blev begravede i jorden på syndflodens tid, og blev bevaret til et vidnesbyrd for menneskene at den gamle verdens indbyggere omkom i syndfloden. Det var Guds hensigt at opdragelsen af disse ting i jorden skulle bestyrke Menneskenes tro på den hellige Skrift. Men Menneskene, med deres forfængelige fornuftsslutninger, benyttede disse ting, som Gud bestemte til at lede dem til at ære ham, på en forkert måde. De henfaldt til samme vildfarelse som menneskene før syndfloden – de ting, som Gud gav dem til velsignelse, vendte de til forbandelse, idet de benyttede dem på en forkert måde.