De som var Guds fjender følte sig daglig irettesat ved det gudfrygtige liv og den hellige vandel, som førtes af dem der elskede, adlød og ærede Gud. De vantro holdt råd sammen, og blev enige om at et skille sig fra de troende, hvis retfærdige opførsel hele tiden forhindrede deres ugudelige planer. De rejste et stykke vej fra dem, og valgte en stor slette til at bo i. De byggede en stad, og undfangede derefter idéen om at bygge et stort tårn som kunne nå til skyerne, for at de kunne bo tilsammen i staden og tårnet og ikke mere adspredes. De mente at de kunne sikre sig selv dersom der kom en anden syndflod; thi de ville bygge sit tårn meget højere end vandene steg op på syndflodens tid, og hele verden ville ære dem, og de ville blive som Guder, og regere over folket. Dette tårn var bestemt til at (92) ære sine bygmestre, og at vende andres opmærksomhed, som ville komme til at leve på jorden, bort fra Gud, for at forene sig med dem i deres afguderi. Folk boede i tårnet førend bygningen blev fuldført. Mange værelser blev glimrende udstyrede, smykkede og indviede til deres afguder. De, som ikke troede på Gud, indbildte sig, at dersom deres tårn kunne nå til skyerne, så ville de blive i stand til at opdage årsagerne til syndfloden.