The priesthood had become so corrupt that the priests had no scruples in engaging in the most dishonest and criminal acts to accomplish their designs. Those who assumed the office of high priest prior to, and at, the time of Christ’s first advent, were not men divinely appointed to the sacred work. They had eagerly aspired to the office through love of power and show. They desired a position where they could have authority, and practice fraud under a garb of piety, and thereby escape detection. The high priest held a position of power and importance. He was not only counselor and mediator, but judge; and there was no appeal from his decision. The priests were held in restraint by the authority of the Romans, and were not allowed the power of legally putting any one to death. This power rested with those who bore rule over the Jews. Men of corrupt hearts sought the distinguished office of high priest, and frequently obtained it by bribery and assassination. The high priest, clad in his consecrated and expensive robes, with the breastplate upon his breast, the light flashing upon the precious stones inlaid in the breastplate, presented a most imposing appearance, and struck the conscientious, true-hearted people with admiration, reverence, and awe. The high priest was designed in an especial manner to represent Christ, who was to become a high priest forever after the order of Melchisedec. This order of priesthood was not to pass to another, or be superseded by another. {2SP 13.1}

Præsteskabet var blevet så fordærvet at præsterne ikke havde skrubler over at gøre de mest uærlige og kriminelle handlinger for at gennemføre deres planer. Dem som påtog sig ypperstepræstens embede lige før og under Kristi første komme, var ikke guddommeligt udpegede mænd til det hellige arbejde. De havde ivrigt tragtet efter embedet ved kærlighed til magt og opvisning. De ønskede en stilling hvor de kunne få myndighed, og praktisere bedrageri under en fromhedens forklædning, og derved undgå at blive opdaget. Ypperstepræsten havde en magtfuld og betydningsfuld stilling. Han var ikke kun rådgiver og mellemmand, men dommer; og der var ingen appelmulighed efter hans afgørelse. Præsterne blev holdt i tømme af romernes myndighed, og fik ikke magt til at bortskaffe nogen lovligt til døde. Denne magt påhvilede dem som var var herskere over jøderne. Fordærvede menneskers hjerter søgte efter ypperstepræstens fremtrædende embede, og fik den ofte ved bestikkelse og (14) attentat. Iklædt sin helligede og dyre klæder, med brystplade på sit bryst, med lys glimtende på dyrebare stene, indlagt på brystpladen, havde ypperstepræsten det mest imponerende udseende, og slog samvittighedsfulde, oprigtige mennesker med beundring, ærbødighed og æresfrygt. På en særlig måde var det mening at ypperstepræsten skulle repræsentere Kristus, som skulle blive ypperstepræst for evigt, efter Melkisedeks orden. Denne præsteorden skulle gå over i en anden, eller afløses af en anden orden.