Man could not atone for man. His sinful, fallen condition would constitute him an imperfect offering, an atoning sacrifice of less value than Adam before his fall. God made man perfect and upright, and after his transgression there could be no sacrifice acceptable to God for him, unless the offering made should in value be superior to man as he was in his state of perfection and innocency. {2SP 9.3}

Mennesket kunne ikke gøre soning for mennesker. Dets syndige og faldne tilstand kunne udgøre ham som et ufuldkomment offer, et sonoffer af mindre værdi end Adam før hans fald. Gud gør mennesket fuldkomment og oprejser dette, og efter dets overtrædelse, kunne der ikke længere gøres et Guds antageligt offer for mennesket, medmindre det offer der blevet givet være af større værdi for mennesket, når han var i sin fuldkommenheds og uskyldigheds tilstand.