They were in every condition of helplessness and approaching death. Some were burning with fevers, others were paralyzed, stricken with dropsy, blind, deaf, and lame. And in the distance was heard the pitiful cry of the leper, Unclean! Unclean! as he stretched his decaying hands toward the Healer. The work of Jesus commenced when the first afflicted one was brought before him. The supplicants were healed by a word from his lips or a touch of his hand. With gratitude and rejoicing they returned to gladden with their enlightened minds and healthy bodies the homes that they had so recently left as helpless invalids. {2SP 181.2}

De var i en meget hjælpeløs tilstand, og nogle af dem var nær ved at dø. Nogle brændte af feber, andre var lamme, vattersottige, blinde, døve og halte, og i det fjerne hørte man de spedalskes ynkelige råb: "Uren! uren!" idet de udstrakte sine visne hænder mod Lægen. Jesu værk begyndte med de første syge, som blev bragt til ham. De blev helbredt ved et ord fra hans læber eller ved, at han berørte dem med hånden. Med taknemmelighed og glæde vendte (182) de tilbage. De havde fået en oplyst sjæl og et sundt legeme og bragte fryd til det hjem, som de så nylig havde forladt som hjælpeløse invalider.