Away from his friends and kindred he must bear the curse of his terrible malady. No affectionate hands could soothe his pain. He was obliged to publish his own calamity, to rend his garment, and sound the alarm, warning all to flee from his polluted and decaying body. The cry, Unclean! Unclean! coming with mournful tone from the lonely exile, was a signal heard with fear and abhorrence. {2SP 226.3}


Profetiens ånd bind 2 kapitel 17. 226.     Fra side 226 i den engelske udgave.tilbage

Den spedalskes helbredelse.

Adskilt fra sine venner og slægtninge måtte han lide under denne forfærdelige plage. Ingen kærlig hånd kunne lindre hans smerte. Han var tvunget til at vidne om sin egen elendighed, at sønderrive sine klæder og at advare alle, så at de kunne fly fra hans urene, hentærede legeme. Det vakte frygt og afsky, når man hørte hvorledes de ensomme, landsforviste spedalske råbte sin sørgelige varsel: "Uren! uren!"

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.