The Saviour continued his parables to the listening people, saying, “Again, the kingdom of Heaven is like unto treasure hid in a field; the which when a man hath found, he hideth, and for joy thereof goeth and selleth all that he hath, and buyeth that field. Again, the kingdom of Heaven is like unto a merchant man, seeking goodly pearls; who, when he had found one pearl of great price, went and sold all that he had, and bought it.” In those days there were many who searched for treasure which was supposed to be buried in certain localities where great cities had once stood. In the great thoroughfare of travel, where Jesus was then teaching, it was not unusual to meet persons who had come long distances on their way to where it was supposed hidden treasure could be found. The desire for great riches led them upon a journey fraught with many perils. They had left their avocations upon a venture that seldom proved successful. But if they secured a small treasure they redoubled their exertions, hoping to realize still greater riches. Jesus had this class of his hearers in view, when he thus illustrated the mysterious riches of his grace, which, once having attracted the heart of man, lead him to seek higher attainments and greater blessings. The more he realizes of the peace of God, the more he desires to drink deeper at the fountain of his love. The thirst for righteousness, the longing and seeking for its treasures, continually increase. {2SP 251.1}

Frelseren vedblev at tale i lignelser til folket, som lyttede, og sagde: "Med Himmeriget er det ligesom med en skat, der var skjult i en mark, og en mand finder den og holder det hemmeligt, og af glæde over den går han hen sælger alt, hvad han har og køber den mark. Fremdeles er det med Himmeriget ligesom med en købmand, der søgte efter skønne perler; og da han havde fundet én meget kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde og købte den." (Matt 13,44-46) Der var mange på den tid, som søgte efter skatte, hvilke de antog at være skjulte på et eller andet sted, hvor der fordum havde været store stæder. Blandt de mange rejsende, som drog gennem denne egn, hvor Jesus lærte på den tid, mødte man ikke sjælden mennesker, som var kommet langt borte fra for at begive sig til sådanne steder, hvor (252) de antog, at de kunne finde skjulte skatte. Begærligheden efter at få store rigdomme drev dem til at foretage en rejse, som var meget farefuld. De havde forladt deres forretninger for at vove sig ud på spekulationer, der meget sjældent lykkedes. Men dersom de fandt en lille skat, så fordoblede de deres bestræbelser i håb om at få en større. Jesus tænkte på denne klasse af sine tilhørere, da han således fremstillede nådens underfulde rigdom, som, når den engang har fået rum i menneskets hjerte, leder han til at søge større velsignelser og opnå højere fuldkommenheder. Jo mere mennesket erfarer af Guds fred, desto mere ønsker det at drikke dybt af hans kærligheds kilde. Menneskets tørst efter retfærdighed og længsel efter himmelske skatter tiltager hele tiden.