The voice of Christ was not heard in the street, in noisy contention with those who were opposed to his doctrine. Neither was his voice heard in the street in prayer to his Father, to be heard of men. His voice was not heard in joyful mirth. His voice was not raised to exalt himself, and to gain the applause and flattery of men. When engaged in teaching, he withdrew his disciples away from the noise and confusion of the busy city to some retired place more in harmony with the lessons of humility, piety, and virtue, which he would impress upon their minds. He shunned human praise, and preferred solitude and peaceful retirement to the noise and confusion of mortal life. His voice was often heard in earnest, prevailing intercessions to his Father; yet for these exercises he chose the lonely mountain, and frequently spent whole nights in prayer for strength to sustain him under the temptations he should meet, and to accomplish the important work he came to do for the salvation of man. His petitions were earnest and mingled with strong cries and tears. And notwithstanding the labor of soul during the night, he ceased not his labor through the day. In the morning he would quietly resume his work of mercy and disinterested benevolence. The life of Christ was in marked contrast to that of the Jews, and for this very reason they wished to destroy him. {2SP 30.3}


Profetiens ånd bind 2 kapitel 2. 30.     Fra side 30 i den engelske udgave.tilbage

Kristi liv

Kristi røst kunne ikke høres på gaden, i larmende strid fra dem som modsatte sig has lære. Mennesker hørte heller ikke hans røst på gaden i sin bøn til sin fader. Hans røst blev ikke hørt i den muntre latter. Hans røst blev ikke hævet for at ophøje sig selv, og for at få menneskers bifald og smiger. Når han underviste, tog han sine disciple væk fra den travle bys larm og forvirring til et afsidesliggende sted der var i harmoni med de ydmyghedens og dydighedens lektier som (31) ville indprente i deres sind. Han afskyede menneskers ros, og foretrak ensomme og fredfyldte afkroge fra menneskelivets larm og forvirring. Hans røst blev ofte hørt i alvorlige og indstændige bønner til sin Fader; dog valgte han de ensomme bjerge til disse aktiviteter, og tilbragte ofte hele nætter i bøn efter styrke, så han kunne stå de fristelser han mødte, og udrette det vigtige arbejde han kom for at gøre for menneskernes frelse. Hans bønner var alvorlige, blandet med stærke råb og tårer. Og på trods af sjælearbejdet under natten, ophørte han ikke med at arbejde om dagen. Om morgen genoptog han lige så roligt sit arbejde med nåde og uhildet godgørenhed. Kristi liv var en markant modsætning til jødernes liv, og af denne grund ønskede de at udslette ham.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.