The Saviour was wearied from his long and arduous labors, and being now for a time relieved from the claims of the multitude, he stretched himself upon the hard plank of the fishermen’s boat and fell asleep. Soon after, the weather, which had been calm and pleasant, changed. The clouds gathered darkly over the sky, and a furious storm, such as frequently visited those parts, burst upon the sea. The sun had set, and the blackness of night settled down upon the water. The angry waves dashed against the ship, threatening every moment to engulf it. First tossed upon the crest of a mountain billow, and then as suddenly plunged into the trough of the sea, the ship was the plaything of the storm. Finally, it was discovered that it had sprung a leak and was fast filling with water. All was now hurry and confusion in the darkness and amid the roaring of the angry waves. The strong and courageous fishermen were skilled in managing their craft; but, experienced as they were to the changing moods of the sea, they knew not what to do in so terrible a gale, and their hearts filled with despair as they perceived that the boat was sinking. {2SP 307.1}

Frelseren var træt, efter at han havde arbejdet og anstrengt sig så meget, og da han nu en kort tid var fri for mændenes påtrængenhed, lagde han sig på en hovedpude i fiskerbåden og faldt i søvn. Det varede ikke længe, før vejret, som havde været stille og behageligt, forandrede sig. Skyerne formørkede himlen, og en heftig storm brød løs, hvilket ofte var tilfældet på Galilæas sø. Solen var gået ned, og nattens mørke hvilede over vandet. De oprørte bølger slog med skibet og truede hvert øjeblik med at opsluge det. Skibet tumledes omkring af stormen, så at det snart blev løftet højt op på toppen af en bølge og snart igen pludselig kastet dybt ned mellem bølgerne. Til sidst opdagede man, at skibet havde sprunget læk og hurtig fyldtes med vand. Der blev stor bevægelse og forstyrrelse i mørket under de oprørte bølgers larm. Fiskerne var modige og stærke og havde lang erfaring i at styre deres skib; men hvor dygtige de end var og vel vandte til den urolige sø, så vidste de ikke mere, hvad de skulle gøre i denne forfærdelige storm, og deres hjerte blev fuldt af fortvivlelse, da de mærkede, at båden begyndte at synke.