Hearing these words of hope, Jairus pressed closer to the side of Jesus; and they hurried to the ruler’s house. The Saviour suffered no one to enter the room with him where the child lay dead, except a few of his most faithful disciples, and the parents themselves. The mourners were making a great show of grief, and he rebuked them, saying, “Weep not; she is not dead, but sleepeth.” The women, who, according to the custom of the country, were employed to make this external display of sorrow, were indignant at this remark made by a humble stranger, and they began to inquire by what authority this person came, commanding them to cease lamenting for the dead and asserting that the girl still lived. They had seen the touch of death change the living child to a pulseless and unconscious form. They laughed the words of Jesus to scorn, as they left the room at his command. Accompanied by the father and mother, with Peter, James, and John, the Saviour approached the bedside, and, taking the child’s hand in his own, he pronounced softly, in the familiar language of her home, the words, “Damsel, I say unto thee, arise.” {2SP 323.1}


Profetiens ånd bind 2 kapitel 27. 323.     Fra side 323 i den engelske udgave.tilbage

Jarius' datter.

Da Jarius hørte disse håbefulde ord, trængte han sig nær til Jesus, og de skyndte sig hjem til hans hus. Frelseren tillod ikke, at nogen kom med ham ind i værelset, hvor det døde barn lå, undtagen nogle af hans fortroligste disciple med forældrene. De personer, som sørgede, viste stor bedrøvelse; men han irettesatte dem og sagde: "Græd ikke! hun er ikke død, hun sover." De kvinder som i overensstemmelse med landets skik var lejede til at vise udvortes sorg, blev fortryllede over den simple fremmedes bemærkning, og de spurgte, hvad ret han havde til at befale dem at høre op med deres veklager over den døde og at påstå, at pigen endnu levede. De havde set, hvorledes døden havde forvandlet det levende barn til en skikkelse, som var uden bevidsthed, og hvori pulsen fuldstændig var ophørt at slå. De lo ad Jesu ord med foragt, idet de forlod værelset på hans bud. Frelseren nærmede sig sengen, ledsaget af barnets fader og moder tilligemed Peter, Jakob og Johannes. Han tog pigens hånd i sin og talte i det velbekendte sprog, som hendes forældre brugte, disse ord: "Pige, (324) stå op!" (Mark 5,41)

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.