As Jesus approached the scene he inquired the cause of the trouble; the afflicted father replied: “Master, I have brought unto thee my son, which hath a dumb spirit; and wheresoever he taketh him, he teareth him; and he foameth, and gnasheth with his teeth, and pineth away; and I spake to thy disciples that they should cast him out, and they could not.” Jesus listened attentively to this narration, and then met the failure of his disciples, the doubts of the people, and the boasting of the scribes, with these words: “O faithless generation! how long shall I be with you? how long shall I suffer you? Bring him unto me.” {2SP 333.2}

Da Jesus kom nær til dem, spurgte han, hvad der var i vejen, og den bedrøvede fader svarede: "Mester! jeg har bragt mnn søn til dig; han er besat af en ånd, der gør ham stum. Og når som helst den tager magten over ham, kaster den ham om, og han frådser og skærer tænder og stivner; og jeg har sagt til dine disciple, at de skulle uddrive den, men de magtede det ikke." (Mark 9,17.18) Jesus lyttede opmærksomt (334) til denne fortælling og imødegik derpå sine disciples forgæves forsøg, folkets tvivl og de skriftkloges praleri med disse ord: "Oh, du vantro slægt! hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg tåle jer? før ham herhen til mig!"