The disciples were also tired, and, although they were accustomed to this practice of retiring into the solitudes for prayer, they could not help wondering that Jesus should attempt to climb this rugged mountain, after such a day of fatigue. But they asked no questions as to his purpose, and patiently accompanied him. As they are ascending the mountain, the setting sun leaves the valleys in shadow, while the light still lingers on the mountain tops, and gilds with its fading glory the rugged path they are treading. But soon the golden light dies out from hill as well as valley, the sun disappears behind the western horizon, and the solitary travelers are wrapt in the darkness of night. And the gloom of their surroundings seems in harmony with their sorrowful lives, around which the clouds are gathering and thickening. {2SP 326.2}


Profetiens ånd bind 2 kapitel 28. 326.     Fra side 326 i den engelske udgave.tilbage

Forklarelsen.

Hans disciple var også trætte, og selvom de var vant til, at han således drog til ensomme steder for at bede, så kunne de dog ikke andet end undres over, (327) at Jesus forsøgte at bestige det ujævne bjerg efter en så møjsommelig og besværlig dag. Dog spurgte de ikke, hvad hans hensigt var, men fulgte ham tålmodig. Idet de stiger opad bjerget, er solen ved at gå ned, og skyggerne udbreder sig over dalen, medens lyset endnu dvæler på bjergets top og med sine sidste, herlige stråler forgylder den ujævne sti som de følger. Men snart dør det gyldne lys bort fra højene såvel som fra dalene, solen synker ned i den vestlige horisont, og de ensomme vandrende indhylles i nattens mørke. Det omgivne mørke syntes at harmonere med deres sorgfulde liv, omkring hvilket skyerne samler sig mere og mere.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.