In his act of pardoning, and encouraging this fallen woman to live a better life, the character of Jesus shines forth in the beauty of a perfect righteousness. Knowing not the taint of sin himself, he pities the weakness of the erring one, and reaches to her a helping hand. While the self-righteous and hypocritical Pharisees denounce, and the tumultuous crowd is ready to stone and slay, and the trembling victim waits for death—Jesus, the Friend of sinners, bids her, “Go, and sin no more.” {2SP 353.1}

Guds fuldkomne retfærdighed lyser skønt af Jesu karakter i denne handling, idet han tilgav den faldne kvinde og opmuntrede hende til at leve et bedre liv. Selv ubekendt med syndens besmittelse beklager han den svage og vildfarende kvinde og udstrækker sine hænder for at hjælpe hende. Medens de egenretfærdige og hykleriske farisæer fordømmer den skælvende kvinder, der venter på døden, og den støjende skare er rede til stene hende, siger Jesus, synderes ven, til hende: "Gå bort, synd fra nu af ikke mere!"