Seeing the tears and hearing the groans of Jesus, those who stood about said, “Behold, how he loved him!” Then they whispered among themselves, “Could not this man, which opened the eyes of the blind, have caused that even this man should not have died?” Jesus groaned within himself at the unbelief of those who had professed faith in him. They thought his tears were because of his love for Lazarus, and that he who had done such mighty works had been unable to save Lazarus from death. Burdened by the blind infidelity of those who should have had faith in him, Jesus approached the grave, and in tones of authority commanded that the stone should be rolled away. Human hands were, on their part, required to do all that it was possible for them to do, and then divine power would finish the work. {2SP 364.1}


Profetiens ånd bind 2 kapitel 31. 364.     Fra side 364 i den engelske udgave.tilbage

Lazarus' opstandelse.

Da de tilstedeværende så Jesu tårer og hørte hans suk, sagde de: "Se, hvor han elskede ham!" Da hviskede de mellem sig: "Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også havde hindret, at denne mand døde?" Jesus sukkede i ånden over den vantro, som fandtes hos dem, der bekendte sig til at tro på ham. De troede, at han græd, fordi han elskede Lazarus, og han, som havde udført så mægtige gerning, ikke var i stand til at oprejse Lazarus fra de døde. Besværet af den blinde vantro, som de udviste, der skulle havde troet på ham, nærmede Jesus sig til graven og befalede med myndighed, at stenen skulle rulles bort. Menneskene skulle udføre alt, som var muligt (365) for dem at udrette, og derpå skulle den guddommelige kraft fuldende værket.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.