The earthly relation of Christ to his mother was ended. He who had been her submissive son was now her divine Lord. Her only hope, in common with the rest of mankind, was to believe him to be the Redeemer of the world, and yield him implicit obedience. The fearful delusion of the Roman church exalts the mother of Christ equal with the Son of the Infinite God; but he, the Saviour, places the matter in a vastly different light, and in a pointed manner indicates that the tie of relationship between them in no way raises her to his level, or insures her future. Human sympathies must no longer affect the One whose mission is to the world. {2SP 102.2}


Profetiens ånd bind 2 kapitel 7. 102.     Fra side 102 i den engelske udgave.tilbage

Brylluppet i Kana.

Kristi forhold som menneske til sin moder var nu forandret. Den, som havde været hendes underdanige søn, var nu hendes guddommelige Herre. Hendes eneste håb, var ligesom alle andre menneskers, var at tro på ham som verdens forløser og at vise ham fuldkommen lydighed. Den romerske kirke ophøjer i sin gruelige vildfarelse Kristi moder lige med den evige Guds Søn; men Frelseren selv fremsætter denne sag i et meget forskelligt lys og viser klart at slægtskabsbåndet mellem dem på ingen måde gør Hende til hans lige eller garanterer for hendes fremtid. Menneskelig medfølelse må ikke længere påvirke ham, hvis mission angår hele verden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.