When it was ascertained that Jesus had really departed, the attention of the company was directed to his disciples who had remained behind. For the first time they had the opportunity of acknowledging themselves to be believers in Jesus of Nazareth as Saviour of the world. John related what he had heard and seen of his teachings. He told of the wonderful manifestations at the time of the baptism of Jesus, by the prophet John, in the river Jordan; how the light and glory from Heaven had descended upon him in the form of a dove, while a voice from the cloudless heavens proclaimed him to be the Son of the Infinite Father. John narrated these facts with convincing clearness and accuracy. The curiosity of all present was aroused, and many anxious ones who were looking and longing for the Messiah, thought it was indeed possible that this might be the Promised One of Israel. {2SP 105.1}


Profetiens ånd bind 2 kapitel 7. 105.     Fra side 105 i den engelske udgave.tilbage

Brylluppet i Kana.

Da man erfarede, at Jesus virkelig var gået bort, henvendtes de forsamledes opmærksomhed til hans disciple, som var blevet tilbage. Disse havde nu for første gang anledning til at bekende, at de troede på Jesus af Nazareth som verdens Frelser. Johannes fortalte, hvad han havde hørt og set af hans lære. Han fortalte de underfulde ting, som blev åbenbarede ved Jesu dåb af profeten Johannes i Jordans flod, hvorledes lyset og herligheden fra himlen steg ned og kom over ham i en dues skikkelse, medens en røst fra den skyfrie himmel forkyndte, at han var den evige faders søn. Johannes fremholdt disse sandheder med stor klarhed og nøjagtighed. De tilstedeværendes nysgerrighed blev vakt, og mange bekymrede sjæle, som så efter og længtes efter Messias, tænkte, om det i sandhed var muligt, at denne var den lovede Israels Frelser.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.