The whole priesthood was established to represent the mediatorial character and work of Christ; and the entire plan of sacrificial worship was a foreshadowing of the death of the Saviour to redeem the world from sin. There would be no more need of burnt-offerings and the blood of beasts when the great event toward which they had pointed for ages was consummated. The temple was Christ’s; its services and ceremonies referred directly to him. What then must have been his feelings when he found it polluted by the spirit of avarice and extortion, a place of merchandise and traffic! {2SP 123.1}


Profetiens ånd bind 2 kapitel 8. 123.     Fra side 123 i den engelske udgave.tilbage

Jesus renser templet.

Hele præstedømmet var ordnet for at fremstille Kristi midlerembede og gerning, og hele offertjenesten var en skygge af Frelserens død for at forløse verden fra synd. Efter at den store begivenhed, som de havde henvist til gennem tiderne, blev opfyldt, var der ikke mere noget behov for brændofre og blodet af dyr. Templet var Kristi; dets tjeneste og ceremonier henviste umiddelbart til ham. Hvorledes må han da ikke have følt, da han fandt, at det var besmittet af gerrighed og uretfærdighed, et sted for handel og trafik?

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.