When the Lord came down upon Mount Sinai, the place was consecrated by his presence. A divine command was given Moses to put bounds around the mount and sanctify it, and the word of God was heard in warning: “Take heed to yourselves, that ye go not up into the mount, or touch the border of it. Whosoever toucheth the mount shall be surely put to death. There shall not a hand touch it, but he shall surely be stoned, or shot through; whether it be beast or man, it shall not live.” All the people were cleansed and sanctified for the presence of the Lord. In direct contrast to this example, the sacred temple, dedicated to the Almighty, was made a market-place and a house of merchandise. {2SP 116.2}

Da Herren kom ned på Sinaj bjerg, blev stedet helliget ved hans nærværelse. Gud befalede Moses at sætte grænse (117) omkring bjerget og hellige det, og man hørte, hvorledes Gud advarede folket: "Vogt jer for at gå op på bjerget og røre ved dets fod; hver den, som rører ved bjerget, skal visselig dø. Ingen hånd skal røre ved ham; men han skal visselig stenes eller skydes, hvad enten det er et dyr eller menneske, da skal det ikke leve." (2. Mos 19,12.13) Alt folket blev renset og helliget på grund af Herrens nærværelse. I fuldstændig modsætning hertil havde man gjort det hellige tempel, som var indviet til den almægtige, til et torv og et handelshus.