As the youthful Galilean entered the enclosure, he stooped and picked up a whip of small cords that had been used in driving some of the animals. Jesus ascended the steps of the temple and surveyed the scene with a calm and dignified look. He saw and heard the traffic and bartering. His expression became stern and terrible. The eyes of many turned instinctively to look at this stranger; their gaze became riveted upon him. Others followed their example till the whole multitude were regarding him with a look of mingled fear and amazement. {2SP 117.1}

I det den unge galilæer trådte ind i forgården, bøjede han sig ned og tog en svøbe af snærer, som man havde brugt til at drive dyrerne med. Jesus steg op ad trapperne til templet og betragtede scenen med et roligt og værdigt blik. Han så og hørte, hvorledes man handlede og pruttede. Hans ansigtsudtryk blev strengt og forfærdeligt. Manges øjne vendte sig uvilkårligt for at se på den fremmede, og de kunne ikke vende deres øjne bort igen. Andre fulgte deres eksempel, indtil hele mængden betragtede ham med et blik af frygt og forundring.