He slowly descended the steps, and, raising the whip, which in his hand seemed changed to a kingly scepter, bade the bargaining company to quit the sacred limits of the temple, and take hence their merchandise. With a lofty zeal, and a severity he had never before manifested, he overthrew the tables of the money-changers, and the coin fell, ringing sharply upon the marble floor. The most hardened and defiant did not presume to question his authority, but, with prompt obedience, the dignitaries of the temple, the speculating priests, the cattle traders and brokers, rushed from his presence. The most avaricious did not stop to gather up their idolized money, but fled without a thought of their ill-gotten gains. {2SP 118.1}

Derefter steg han langsomt ned ad trapperne, og idet han løftede svøben, der forekom dem i hans hånd ligesom et kongeligt septer, bød han dem, som solgte, at forlade templets hellige grund og at tage sine varer med sig. Med en ophøjet nidkærhed og strenghed, som han aldrig før havde vidst, omstyrtede han vekselerernes borde og spredte deres penge, så at mønterne faldt ned og klang stærkt på marmorgulvet. De mest forhærdede og værste modstandere turde ikke gøre noget spørgsmål om hans myndighed, men adlød hurtig, og templets øvester, de pengegerrige præster, kvæghandlerne og vekselererne flygtede for ham. Selv de gerrige blandt dem stansede ikke for at opsamle sine penge, som de forgudede, men flyede uden engang at tænke på deres dårlig erhvervede vinding.