The beasts and birds were all hurried beyond the sacred portals. A panic of fear swept over the multitude who felt the over-shadowing of Christ’s divinity. Cries of terror escaped from hundreds of blanched lips as the crowd rushed headlong from the place. Jesus smote them not with the whip of cords, but, to their guilty eyes, that simple instrument seemed like gleaming, angry swords, circling in every direction, and threatening to cut them down. Even the disciples quaked with fear, and were awe-struck by the words and manner of Jesus, so unlike the usual demeanor of the meek and lowly man of Galilee. But they remembered that it was written of him, “The zeal of thine house hath eaten me up.” Soon the multitude, with their cattle, their sheep, doves, and sparrows, were far removed from the temple of the Lord. The courts were free from unholy commerce, and a deep silence and solemnity settled upon the late scene of confusion. If the presence of the Lord sanctified the mount, his presence made equally sacred the temple reared to his honor. {2SP 118.2}

Dyrene og fuglene blev alle hurtig ført uden for de hellige porte. En overvældende frygt kom over mængden, som følte kraften af Kristi guddom, der overskyggede dem. Forfærdede råb lød fra mange hundrede blege læber, idet skaren styrtede hovedkuls afsted. Jesus slog dem ikke med svøben; men det simple redskab så ud for deres øjne som blinkende, vrede sværd, der kredsede omkring i enhver retning og truede med at nedhugge dem. Endog disciplene (119) skælvede af frygt og blev forfærdede ved Jesu ord og den måde, hvorpå han fremtrådte, der var så ulig hans almindelige adfærd som den sagtmodige og ydmyge galilæer. Men de kom ihu, hvad der er skrevet om ham: "nidkærhed for dit hus har fortæret mig." Det varede ikke længe, før mængden med sine okser, får, duer og spurve var så langt fra Herrens tempel. Forgården var fri fra vanhellig handel, og en dyb tavshed og højtidelighed hvilede over det sted, hvor der nylig havde hersket så megen forstyrrelse. Dersom Herrens nærværelse helligede Sinaj bjerg, så gjorde hans nærværelse ikke det tempel mindre helligt, der var bygget til hans ære.