This was a genuine conversion under peculiar circumstances, for a special and peculiar purpose. It testified to all beholders that Jesus was not an impostor, but sustained his character, and carried out his mission to the closing scene of his earthly life. Never in his entire ministry were words more grateful to his ears than the utterance of faith from the lips of the dying thief, amid the blasphemy and taunts of the mob. But let no one neglect present opportunities and delay repentance, presuming on the eleventh-hour conversion of the thief, and trusting to a death-bed repentance. Every ray of light neglected leaves the sinner in greater darkness than before, till some fearful deception may take possession of his mind, and his case may become hopeless. Yet there are instances, like that of the poor thief, where enlightenment comes at the last moment, and is accepted with an intelligent faith. Such penitents find favor with Christ. {3SP 159.1}

(159) Dette var en sand omvendelse under mærkværdige omstændigheder, og den skete i en bestemt og særegnet hensigt. Den vidnede for alle, som var til stede, at Jesus ikke var en bedrager, men at han hævdede sin rene karakter og udførte den gerning, Gud havde givet ham, lige til hans liv på jorden fik ende. Under hele Jesu virksomhed havde han aldrig hørt mere dyrebare ord end de troendes ord, som kom fra døende røvers læber blandt skarens hån og bespottelse. Men lad ingen fordømme da anledninger, de nu har, og udsætte sin omvendelse, idet de stoler på, at røveren blev omvendt i den ellevte time, og at de derfor kan omvende sig på dødssengen. Hver gang en synder tilsidesætter en lysstråle, kommer han i større mørke end tidligere, indtil en eller anden forfærdelig vildfarelse fylder hans sjæl, og han kommer i en håbløs tilstand. Men der er dog tilfælde, hvor lyset kommer i den sidste stund, ligesom det kom til den arme røver, og hvor det da blev modtaget med forstandig tro. Sådanne angergivne sjæle finder nåde hos Gud.