Jesus did not despise their tears, but the sympathy which they expressed wakened a deeper chord of sympathy in his own heart for them. He forgot his own grief in contemplating the future fate of Jerusalem. Only a short time ago the people had cried out, “His blood be on us and on our children.” How blindly had they invoked the doom they were soon to realize! Many of the very women who were weeping about Jesus were to perish with their children in the siege of Jerusalem. {3SP 151.2}


Profetiens ånd bind 3 kapitel 10. 151.     Fra side 151 i den engelske udgave.tilbage

Golgatha.

Jesus foragtede ikke deres tårer; men den medfølelse, som de vist, vakte en endnu dybere medfølelse i hans eget hjerte. Han glemte sin egen sorg, idet han betragtede Jerusalems fremtidige skæbne. For en kort tid siden havde folket råbt: "Hans blod komme over os og vore børn!" Hvor blindt de havde ønsket denne fordømmelse over sig selv, som de snart skulle erfare! Mange af de samme kvinder, som græd over Jesus, ville tilligemed sine børn omkomme ved Jerusalems belejring.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.