Gently and reverently they removed with their own hands the body of Jesus from the instrument of torture, their sympathetic tears falling fast as they looked upon his bruised and lacerated form, which they carefully bathed and cleansed from the stain of blood. Joseph owned a new tomb, hewn from stone, which he was reserving for himself; it was near Calvary, and he now prepared this sepulcher for Jesus. The body, together with the spices brought by Nicodemus, was carefully wrapped in a linen sheet, and the three disciples bore their precious burden to the new sepulcher, wherein man had never before lain. There they straightened those mangled limbs, and folded the bruised hands upon the pulseless breast. The Galilean women drew near, to see that all had been done that could be done for the lifeless form of their beloved Teacher. Then they saw the heavy stone rolled against the entrance of the sepulcher, and the Son of God was left at rest. The women were last at the cross, and last at the tomb of Christ. While the evening shades were gathering, Mary Magdalene and the other Marys lingered about the sacred resting-place of their Lord, shedding tears of sorrow over the fate of Him whom they loved. {3SP 176.1}


Profetiens ånd bind 3 kapitel 11. 176.     Fra side 176 i den engelske udgave.tilbage

Ved graven.

Med ømhed og ærbødighed tog de Jesu legeme ned fra korset med sine egne hænder, og hede tårer randt af medfølelse, idet de så på hans knuste og lemlæstede legeme, som de med omhu badede og rensede fra blodpletterne. Josef ejende en ny grav, udhugget i en klippe, hvilken han havde bestemt for sig selv. Den lå nær ved Golgatha, og han beredte nu denne grav for Jesus. Forsigtig indhyllede de Jesu legeme i et linklæde til lige med de urter, som Nikodemus havde medbragt, og de tre disciple bar den dyrebare byrde til den nye grav, hvori endnu aldrig nogen var lagt. Der rette de hans sønderrevne lemmer ud og foldede de knuste hænder på det livløse bryst. De galilæiske kvinder drog nær for at se, at man havde gjort alt muligt for deres elskede lærers livløse legeme. Derpå så de, at man rullede den tunge sten for indgangen til graven og lod Guds Søn være i ro. Kvinderne var de sidste ved korset og de sidste ved Kristi grav. Medens aftenskumringen tiltog, tøvede Maria Magdalena og de andre to med navnet Maria ved vor Frelseres hellige hvilested, idet de græd bitre tårer, fordi den, som de elskede, havde lidt en sådan medfart.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.