They forgot their hunger and fatigue, and left the prepared repast, for they could not tarry in their homes and hold their newly found knowledge from the other disciples. They longed to impart their own joy to their companions, that they might rejoice together in a living Saviour risen from the dead. Late as it was, they set about retracing their way to Jerusalem; but how different were their feelings now from those which depressed them when they set out upon their way to Emmaus. Jesus was by their side, but they knew it not. He heard with gladness their expressions of joy and gratitude as they talked with each other by the way. {3SP 215.2}


Profetiens ånd bind 3 kapitel 15. 215.     Fra side 215 i den engelske udgave.tilbage

Jesus ved Emaus.

De glemte deres hunger og træthed og forlod den tilberedte aftensmad; thi de kunne ikke blive hjemme og holde den oplysning, de nu havde fået, hemmelig for de andre disciple. De længtes efter at meddele sin egen glæde til sine brødre, for at de tilsammen kunne glæde sig i en levende frelser, der var opstanden fra de døde. Skønt det var meget sent, begyndte de straks at gå til Jerusalem. Men hvilken forskel der var mellem deres følelser nu og de, som nedtrykte dem, da de begav sig på vejen til Emaus! Jesus gik ved deres side, men de vidste det ikke. Han hørte med glæde på, at de udtrykte sin fryd og taknemmelighed, idet de vandrede side om side hen ad vejen.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.