One maintained that he could be no pretender, but had been himself deceived in regard to his mission and his future glory. They both feared that what his enemies had flung in his teeth was too true—“He saved others; himself he cannot save.” Yet they wondered how he could be so mistaken in himself, when he had given them such repeated evidence that he could read the hearts of others. And the strange reports of the women threw them into still greater uncertainty. {3SP 207.2}


Profetiens ånd bind 3 kapitel 15. 207.     Fra side 207 i den engelske udgave.tilbage

Jesus ved Emaus.

Den ene påstod, at han ikke kunne være en bedrager, men at han havde bedraget sig selv med hensyn til sin sendelse og til sin fremtidige herlighed. De frygtede begge for, at det, som hans fjender havde kastet ham i ansigtet, var alt for sandt, nemlig, at "andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse." (Matt 27,42) Alligevel forundrede de sig over, hvorledes han kunne havde taget så stort fejl angående sig selv, medens han gentagne gange have bevist, at han kunne skue ind i andres hjerter, og kvindernes sælsomme beretning bragte dem i endnu større uvished.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.