Jesus walked alone with Peter, for there was something which he wished to communicate to him only. In that memorable upper chamber, previous to his death, Jesus had said to his disciple, “Whither I go thou canst not follow me now; but thou shalt follow me afterwards;” Peter had replied to this: “Lord, why cannot I follow thee now? I will lay down my life for thy sake.” Jesus now, in sympathy for him, and that he might be strengthened for the final test of his faith in Christ, opened before him his future. He told him that after living a life of usefulness, when age was telling upon his strength, he should indeed follow his Lord. Said Jesus, “When thou wast young, thou girdedst thyself and walkedst whither thou wouldest; but when thou shalt be old, thou shalt stretch forth thy hands, and another shall gird thee, and carry thee whither thou wouldest not. This spake he, signifying by what death he should glorify God.” {3SP 232.2}

Jesus gik alene med Peter; thi der var noget, han ønskede at sige til ham og ingen anden. På denne mindeværdige sal havde Jesus lige før sin død sagt til denne discipel: "Hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men siden skal du følge mig." Herpå havde Peter svaret: "Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit liv til for dig." (Joh 13,36.37) I sin medlidenhed med Peter åbenbarede Jesus nu hans fremtid for ham, for at han kunne blive styrket til at udstå den endelige prøve, som hans tro på Kristus skulle blive udsat for. Han fortalte ham, at efter at han havde tilbragt et nyttigt liv, skulle han, når han blev gammel, i sandhed følge sin Mester. Jesus sagde: "Da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du række dine hænder ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig derhen hvor du ikke vil." Med disse ord sigtede han til den død, hvormed han skulle herliggøre Gud." (Joh 21,18.19)