The apostles might have entreated the Lord that, in view of the unappreciated efforts which had been put forth in Jerusalem, and the insult and cruel death to which Christ had been subjected, they might be permitted to seek some more promising field, where they would find hearts more ready to hear and receive their message. But no such plea was made. Jesus was the sole director of the work. The very ground where the greatest of all teachers had scattered the seeds of truth, was to be thoroughly cultivated by the apostles until those seeds should spring up and yield an abundant harvest. In their labors the disciples were to endure the hatred, oppression, and jealousy of the Jews; but this had been experienced by their Master before them, and they were not to fly from it. {3SP 241.2}


Profetiens ånd bind 3 kapitel 18. 241.     Fra side 241 i den engelske udgave.tilbage

Brødrenes sammenkomst.

I betragtning af, at folket i Jerusalem ikke havde påskønnet Kristi virksomhed der, og at de havde forfulgt ham og endelig ladet ham korsfæste, kunne apostlene have bedt Herren om at få lov til at søge sig en mere lovende arbejdsmark, hvor de kunne finde sjæle, der var mere (242) rede til at høre og modtage budskabet; men de fremførte ingen sådan bøn. Jesus var den, som selv anførte værket. Den selv samme mark, hvori den største af alle lærere havde ud sået sandhedens sæd, skulle grundig dyrkes af apostlene indtil sæden fremspirede og gav en rig høst. Disciplene ville i sin virksomhed blive udsat for jødernes had, modstand og ondskab. Men den selv samme erfaring havde deres Mester gennemgået før dem, derfor skulle de ikke nægte.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.