Hitherto the priests had avoided having the crucifixion or resurrection of Jesus mentioned; but now, in fulfillment of their purpose, they were forced to inquire of the accused by what power they had accomplished the remarkable cure of the impotent man. Then Peter, filled with the Holy Ghost, addressed the priests and elders respectfully, and declared: “Be it known unto you all, and to all the people of Israel, that by the name of Jesus Christ of Nazareth, whom ye crucified, whom God raised from the dead, even by him doth this man stand here before you whole. This is the stone which was set at naught of you builders, which is become the head of the corner. Neither is there salvation in any other; for there is none other name under heaven given among men, whereby we may be saved.” {3SP 279.3}

Hidtil havde præsterne undgået at omtale Jesu korsfæstelse og opstandelse; men nu hvor deres hensigter skulle opfyldes, blev de tvunget til at spørge den anklagede med hvilken kraft de havde udrettet den bemærkelsesværdige helbredelse af den (280) kraftesløse mand. Fyldt af Helligånden talte Peter respektfuldt til præsterne og de ældste, og erklærede: "Så skal alle I og hele Israels folk vide, at det er ved navnet Jesus Kristus fra Nazaret, ham, hvem I korsfæstede, men som Gud har opvakt fra de døde det er ved hans navn, at manden her står rask for jeres øjne. Denne Jesus er stenen, som blev agtet for intet af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses."