On this last night before the execution, a mighty angel, commissioned from Heaven, descended to rescue him. The strong gates which shut in the saint of God, open without the aid of human hands; the angel of the Most High enters, and they close again noiselessly behind him. He enters the cell, hewn from the solid rock, and there lies Peter, sleeping the blessed, peaceful sleep of innocence and perfect trust in God, while chained to a powerful guard on either side of him. The light which enveloped the angel illuminated the prison, but did not waken the sleeping apostle. His was the sound repose that invigorates and renews, and that comes of a good conscience. {3SP 338.2}

Denne sidste nat før henrettelsen, kom en mægtig engel, hvervet fra Himlen, ned for at befri ham. De stærke porte, som lukkede Guds hellige inde, åbnes uden hjælp fra menneskelige hænder; den Allerhøjestes Engel kom ind, og de lukkede sig lydløst igen bag ham. Han gik ind i den celle der var hugget af den solide klippe, og der ligger Peter, sover en velsignet, fredfuld søvn i uskyldighed og fuldkommen tillid til Gud, medens han var lænket til en kraftfuld vagtmand på hver side af ham. Det lys som omhyllede englen oplyste fængslet, men svækkede ikke den sovende apostel. Han fik den sunde hvile der (339) giver kraft og fornyer, og som kommer fra en god samvittighed.