Again Peter mechanically obeys, keeping his wondering gaze riveted upon his heavenly visitant, and believing himself to be dreaming, or in a vision. The armed soldiers are passive as if chiseled from marble, as the angel again commands, “Cast thy garment about thee, and follow me.” Thereupon the heavenly being moves toward the door, and the usually talkative Peter follows, dumb from amazement. They step over the motionless guard, and reach the heavily bolted and barred door, which swings open of its own accord, and closes again immediately; while the guard within and outside the door are motionless at their posts. {3SP 339.2}

Peter adlyder igen automatisk, holder hans øjne stift rettet på hans himmelske gæst, og tror selv at det er en drøm, eller i et syn. De bevæbnede soldater er passive som majslet ud af marmor, idet englen atter byder: "Kast dit klæde om dig og følg mig." Derved bevæger det himmelske væsen sig hen mod døren, og den ellers så snaksaglige Peter følger efter, intetsigende af forbavselse. De går forbi den ubevægelige vagt, og når den tungt bolteret og tilstængte dør, som svinger sig op efter aftale med sig selv, og lukker straks igen; medens vagten inden for og uden før døren står ubevægelige på deres poster.