His wrists, swollen from wearing the cruel irons, were now free from the manacles, and he realized that his freedom was no delusion, but a blessed reality. On the morrow he was to have been led forth to die; but lo, an angel had delivered him from prison and from death. “And when Peter was come to himself, he said, Now I know of a surety that the Lord hath sent his angel, and hath delivered me out of the hand of Herod, and from all the expectation of the people of the Jews.” {3SP 340.2} | |
Profetiens ånd bind 3 kapitel 26. 340. Fra side 340 i den engelske udgave. | tilbage |
Hans håndled, som var opsvulmet af at bære de grusomme jern, var nu fri af håndjernene, og han indrømmede at hans frihed ikke var et bedrag, men en velsignet virkelighed. Om morgnen skulle han blive ført hen for at dø, men se, en engel havde udfriet ham fra fængslet og fra døden. "Da Peter så kom til sig selv igen, sagde han: »Nu forstår jeg virkelig, at Herren har sendt sin engel og udfriet mig af Herodes' hånd og fra alt det, jødefolket havde ventet.« |