Jesus now resumed his discourse where he had left it: “Now is the judgment of this world; now shall the prince of this world be cast out. And I, if I be lifted up from the earth, will draw all men unto me. This he said, signifying what death he should die.” In the act of Christ dying for the salvation of man, Heaven was not only made accessible to man, but God and his Son were justified before all Heaven in dealing with the rebellion of Satan, and in his expulsion. The blot which Satan had placed upon Heaven itself was thus to be washed away; and no sin could ever more enter there to all eternity. {3SP 80.1}

Jesus fuldendte nu sin tale: "Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud. Og jeg - når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig. Dette sagde han for at betegne, på hvilken måde han skulle dø." (31.-33.vers) Idet Kristus døde for menneskets frelse, blev der ikke blot adgang for menneskene til himlen, men Gud og hans Søn blev retfærdiggjorte for alle Guds engle med hensyn til den måde, hvorpå Satans oprør var blevet behandlet og med hensyn til hans udstødelse. Således skulle den plet, som Satan havde bragt på himlen, aftvættes, og ingen synd kunne nogensinde mere komme ind i den.