In the warfare ensuing, Satan for a time seemed to hold the advantage. He could lie; God could not lie. He could move in a thousand crooked and deceiving ways to gain a desired object; God must pursue the straightforward course of truth and righteousness. For a time Satan triumphed in an apparent victory. But God would unmask the enemy and reveal him in his true character. Christ, in taking the nature of man, was divinity clothed in humanity. He came as the light of the world, to shine upon and scatter the thick darkness of Satan’s deceptions and reveal his workings to the children of men. Christ practiced the most rigid self-denial in resisting the manifold temptations of the adversary. He conquered Satan in the long fast of the wilderness, and when he came to him as an angel of light, offering the dominion of the world in exchange for his worship; he made sacrifices that will never be required of man, as man can never attain to his exalted character. His whole earthly life was a demonstration of perfect submission to his Father’s will. The course of Christ and that of Satan present the complete contrast of the life of an obedient with that of a disloyal son. {3SP 77.2} | |
Profetiens ånd bind 3 kapitel 5. 77. Fra side 77 i den engelske udgave. | tilbage |
I den kamp, som fulgte efter, syntes Satan en tid at have fortrinet. Han kunne lyve; Gud kunne ikke lyve. Han kunne bevæge sig på tusinde krogede og bedragelige veje for at opnå den ønskede hensigt; Gud måtte følge sandhedens og retfærdighedens ligefremme veje. En stund syntes Satan at triumfere og sejre; men Gud ville rive masken af fjenden og åbenbare ham i hans sande karakter. Da Jesus påtog sig den menneskelige natur, blev hans guddom klædt i manddom. Han (78) kom som verdens lys for at oplyse den og adsprede det tykke mørke, som Satans bedrageri havde indført, og for at åbenbare sit værk for menneskernes børn. Kristus levede meget strengt og selvfornægtende, idet han modstod fjendens mangfoldige fristelser. Han overvandt Satan i den lange faste i ørknen, da han kom til ham som en lysets engel, og tilbød ham verdens riger, dersom han ville tilbede ham; han fornægtede sig selv på den måde, som ikke vil blive krævet af noget menneske, eftersom intet menneske kan få hans ophøjede karakter. Hans hele jordiske liv var et eksempel på fuldkommen lydighed mod Faderens vilje. Kristi fremgangsmåde og Satans fremgangsmåde fremstiller den fuldstændige modsætning som der er mellem en lydig og en ulydig søn. |