The words of the Saviour were borne to the ears of the drowsy disciples: “O my Father, if this cup may not pass away from me, except I drink it, thy will be done.” The anguish of God’s dear Son forced drops of blood from his pores. Again he staggered to his feet, his human heart yearning for the sympathy of his companions, and repaired to where his disciples were sleeping. His presence roused them, and they looked upon his face with fear, for it was stained with blood, and expressed an agony of mind which was to them unaccountable. {3SP 99.1}


Profetiens ånd bind 3 kapitel 7. 99.     Fra side 99 i den engelske udgave.tilbage

I urtegården.

(99) Frelserens ord nåede de søvnige disciples øren: "Min Fader! hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje!" (Matt 26,42) Den sjælekval, som Guds kære Søn led, bragte blodsdråber fra af han porer. Han søgte atter at rejse sig. Hans menneskelige hjerte længtes efter hans ledsageres medfølelse, og han gik vaklende tilbage til det sted, hvor disciplene sov. Hans nærværelse vækkede dem, og de så på hans ansigt med frygt; thi det var plettet af blod og udtrykte en sjælesmerte, som var dem ubeskrivelig.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.