Jesus was hurried off by the hooting mob. He moved painfully, for his hands were tightly bound and he was closely guarded. He was first conducted to the house of Annas, the father-in-law of the high priest, the man whose counsel was sought and carried out by the Jewish people as the voice of God. Annas craved the fearful satisfaction of first seeing Jesus of Nazareth a bound captive. Having once been shown to Annas, he was hurried away; for the priests and rulers had decided that if they once had possession of his person, there should be no delays in his trial and condemnation. This was because they feared that the people, remembering his acts of charity and mercy among them, would rescue him out of their hands. {3SP 106.1} | |
Profetiens ånd bind 3 kapitel 7. 106. Fra side 106 i den engelske udgave. | tilbage |
Jesus blev hurtig ført bort af den larmende hob. Han bevægede sig med smerte; thi hans hænder var bundet fast, og han blev nøje bevogtet. Han blev først ledt til Annas' hus, ypperstepræstens svigerfader, den mand, hvis råd jøderne søgte at udføre, som om det var Guds røst. Annas havde forlangt den forfærdelige nydelse først at se Jesus af Nazareth som en bunden fange. Efter at de havde vist ham for Annas, skyndte de sig bort med ham; thi præsterne og de øverste havde besluttet, at når de først havde ham i sin magt, skulle der ikke være nogen opsættelse med hans forhør og fordømmelse. Dette havde de bestemt, fordi de frygtede for, at folket iblandt dem skulle huske på hans barmhjertigheds-gerninger og udfri ham af deres hænder. |