We open to ourselves the floodgates of woe or joy. If we permit our thoughts to be engrossed with the troubles and trifles of earth, our hearts will be filled with unbelief, gloom, and foreboding. If we set our affections on things above, the voice of Jesus will speak to our hearts, murmuring will cease, and vexing thoughts will be lost in praise to our Redeemer. Those who dwell upon God’s great mercies and are not unmindful of His lesser gifts, will put on the girdle of gladness and make melody in their hearts to the Lord. Then they will enjoy their work. They will stand firm at their post of duty. They will have a placid temper, a trustful spirit. {CT 234.1} | |
Råd til forældre, lærere og studerende kapitel 29. 234. Fra side 234 i den engelske udgave. | tilbage |
Vi åbner veernes eller glædens flodporte for os selv. Hvis vi lader vore tanker optage af jordens trængsler og prøvelser, vil vore hjerter fyldes med vantro, tungsind og bange anelser. Hvis vi sætter vor hengivenhed til ting deroppe, vil Jesu røst tale til vore hjerter, og knurren vil ophøre, og ærgerlige tanker vil gå tabt i pris til vor Genløser. Dem som tror på Guds store barmhjertighed og ikke er ligeglad med Hans mindre gaver, vil tage glædens spænde på og gøre en melodi i deres hjerter til Herren. Så vil de nyde deres arbejde. De vil stå fast på deres pligts post. De vil få et skikkeligt temperament, en troværdig ånd. |