The Saviour’s entire life was characterized by disinterested benevolence and the beauty of holiness. He is our pattern of goodness. From the beginning of His ministry, men began to comprehend more clearly the character of God. He carried out His teachings in His own life. He showed consistency without obstinacy, benevolence without weakness, tenderness and sympathy without sentimentalism. He was highly social, yet He possessed a reserve that discouraged any familiarity. His temperance never led to bigotry or austerity. He was not conformed to the world, yet He was attentive to the wants of the least among men. {CT 262.1}


Råd til forældre, lærere og studerende kapitel 34. 262.     Fra side 262 i den engelske udgave.tilbage

Den store lærer

Hele frelserens liv var karakteriseret af uegennyttig godgørenhed og hellighedens skønhed. Han er vort mønster for godhed. Fra begyndelsen af Hans forkyndertjeneste, begyndte mennesker at fatte Guds karakter mere klart. Han førte Sin lære ud i Sit eget liv. Han viste uforbeholden konsekvens, godgørenhed uden svaghed, ømhed og forståelse uden at blive sentimental. Han var meget social. Han havde en ærbødighed der opmuntrede til enhver fortrolighed. Hans mådeholdenhed førte aldrig til blind tro eller strenghed. Han blev ikke tilpasset til verden, alligevel var Han opmærksom på de mindste ønsker hos menneskene.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.