Man’s need for a divine teacher was known in heaven. The pity and sympathy of God were aroused in behalf of human beings, fallen and bound to Satan’s chariot car; and when the fullness of time was come, He sent forth His Son. The One appointed in the councils of heaven came to this earth as man’s instructor. The rich benevolence of God gave Him to our world, and to meet the necessities of human nature He took humanity upon Himself. To the astonishment of the heavenly host the eternal Word came to this world as a helpless babe. Fully prepared, He left the royal courts and mysteriously allied Himself with fallen human beings. “The Word was made flesh, and dwelt among us.” John 1:14. {CT 259.2}

Menneskets behov for en guddommelig undervisning var velbekendt i himlen. Guds medynk og sympati blev opvækket for faldne menneskers skyld, faldet og bundet til Satans stridsvogn; og da tidens fylde var inde, udsendte Han Sin Søn. Han som blev udpeget i himlens rådssamlinger kom til denne jord som menneskenes instruktør. Ved Guds rige godgørenhed blev Han givet til vor verden, og for at imødekomme menneskenaturens behov, påtog Han Sig selv menneskelighed. Til den himmelske hærs forbavselse blev det evige Ord til denne verden, som et hjælpeløst barn. Velforberedt, forlod han de kongelige sale og allierede Sig selv på mystisk vis med faldne menneskevæsener. »Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.« Joh. 1,14.