Men Johannes liv blev brugt til dovenskab, til asketisk tungsind eller til selvisk isolation. Fra tid til anden gik han frem og blandede sig med mennesker, og han var altid interesseret tilskuer for hvad der sket i verden. Fra hans stille tilholdssted overvågede han de oprullende begivenheder. Med det udsyn den guddommelige ånd oplyste, studerede han menneskers karakter, at han måtte forstå hvordan han skal nå deres hjerter med himlens budskab.