(472) Lægens opgaver er vanskelige. Få erkender den mentale og fysiske belastning som han udsættes for. Alle kræfter og evner må regnes sammen, med den største iver i kampen mod sygdom og død. Ofte er han klar over at en uklog bevægelse med hånden, endog et hårsbredde i den forkerte retning, kan sende en sjæl uforberedt ud i evigheden. Hvor meget har den trofaste læge ikke behov for sympati og bønner fra Guds folk! Hans krav i den retning er ikke i strid med den mest helligede prædikant eller missionsarbejder. Ofte mangler han nok søvn og hvile, han behøver en dobbelt portion nåde, og en frisk forsyning daglig, ellers vil han miste sit greb på Gud og han vil være i fare for at synke dybere i åndeligt mørke, end mennesker med andre kald. Og ofte må han bære på ufortjente bebrejdelser og efterlades til at stå alene, genstand for Satans hårdeste fristelser, føler sig selv misforståelse, og forrådt af sine venner.