Der er mange som burde blive missionærere, men som aldrig kommer ud på marken, fordi dem som er (501) gået sammen i menigheden eller på vore skoler ikke føler en byrde for at arbejde med dem, og gøre det klart for dem, at Gud gør krav på alle deres kræfter, og ikke beder med og for dem. I den begivenhedsrige periode som afgør livsvejen, bliver deres overbevisning kvalt, andre påvirkninger og bevæggrunde tiltrækker dem, og fristelser til at søge stillinger som vil, tror de, give dem finansiel vinding, tage dem med ud i den verdslige strømning. Disse unge mænd er blevet frelst til sagen.