Paul and Apollos were in perfect harmony. The latter was disappointed and grieved because of the dissension in the church; he took no advantage of the preference shown himself, nor did he encourage it, but hastily left the field of strife. When Paul afterward urged him to visit Corinth, he declined, and did not again labor there until long after, when the church had reached a better spiritual state.{LP 128.1}

Paulus og Apollos var i fuldkommen harmoni. Sidstnævnte blev skuffet og såret på grund af spliden i menigheden; han udnyttede ikke den forkærlighed der blev udvist mod ham, han opmuntrede den heller ikke, men forlod hurtigt stridens mark. Da Paulus senere tilskyndede ham til at besøge Korint, afslog han, og arbejdede ikke der igen før længe efter, indtil menigheden havde fået en bedre åndelig tilstand.