The flashing light of these polished stones, set for beauty in Christ’s temple, has ever been exceedingly annoying to the world; for their brightness in the midst of surrounding darkness shows the strong contrast between righteousness and sin,—the gold of truth and the dross of error and tradition. Those who refuse to obey the truth themselves are unwilling that others should obey it; for the course of the faithful is a continual reproof to the unbelieving and disobedient.{LP 158.1}

Det glimtende lys fra disse polerede stene, der sætter skønheden i Kristi tempel, har altid været overmådelig generende for verden; på grund af klarheden midt i det omkringliggende mørke, viser en stærk modsætning mellem retfærdighed og synd, - sandhedens guld og vildfarelsens og traditionernes slagger. Dem som nægter at adlyde sandheden af sig selv, vil ikke at andre skal adlyde den; for de trofastes handlemåde er en stadig irettesættelse for den ikke-troende og ulydige.